Litteraturformidling for hele familien. Fra DR Klassisk. Efter William Shakespeare. Musik af Giuseppe Verdi. Tekst og instruktion Caspar Haarløv
Brug for fortolkning? Værsgod: Othello: Sort på hvidt
“Noget af det mest bemærkelsesværdige ved ”Othello” er Shakespeares overraskende nuancerede forhold til racespørgsmålet, overraskende fordi det bestemt ikke ligger til Shakespeares tid at have antiracistiske synspunkter.
Othellos fremmedhed og mørke hud er en faktor i stykket, først og fremmest hos Iago, der blandt andet udnytter det til at tegne et billede hos Othello af sin egen kone som løs på tråden, fordi en kvinde, der kan forelske sig i en eksotisk fremmed, muligvis vil komme på bedre tanker og/eller fortsætte med at have spontane forelskelser i andre mænd. Hvis publikum i begyndelsen af stykket skulle finde på at le af Iago og Roderigos racistiske kommentarer, vil det mod slutningen efterlade samme publikum med en grim smag i munden, når det står klart, at det er den hvide racist, der er skurken, og den sorte soldat, der er den tragiske helt. Othellos egen opfattelse af sin fremmedhed er kendetegnet ved en vis påpasselighed overfor det omgivende samfunds kulturelle koder. Hans personlighed opfylder ingen af de fordomme, som Iago opstiller. Da Othello drives til at dræbe sin egen hustru, er handlingen ikke beskrevet som en barbarisk handling, det bliver gjort næsten forsigtigt og som konklusion på en dyb personlig ulykke. På samme måde dræber Othello også sig selv med værdighed og kysser Desdemona, inden han udånder: “Jeg kyssed dig, da jeg dig dræbte før, / nu dræber jeg mig; i et kys jeg dør”. (5.2.358-59).”
PS: Hele forfatterwebs sektion om Shakespeare er skrevet af mig. Siger det bare…. William Shakespare: Introduktion