Caspar Haarløv

Anden har i længere tid haft en underlig fornemmelse. En dag møder hun døden.Hun bliver bange- men så synes hun alligevel, at han ser meget sød ud. Kan man blive venner med døden? 

Forestillingen er en fri fortolkning af Wolf Erlbruch’s bog ”And, døden og tulipanen”. To performere og en musiker begiver sig ud på en scenisk rejse, for at forstå det uforståelig. Hvad sker der når man dør? Hvordan føles det at miste? Og hvorfor går de fleste rundt og frygter døden, når det er livet der bringer forkølelser, ræve og den slags? Med levende musik, animationer og performancepoesi bevæger forestillingen sig rundt om et forunderligt venskab og de spørgsmål vi alle tumler med om livet og om døden.

Idé og produktion: Teater Dyrelab
Premiere: Københavns Musikteater, december 2011.
Manuskript: Caspar Haarløv

”Jeg er 16 år og sidder stadig ved børnebordet. Jeg har is i håret og sodavand på kjolen.
Onkel Jimmy griner og siger, at jeg godt nok er blevet stor, imens han glor på mine patter. Jeg ville ønske, jeg bare var død!”

UNDERTIDEN LEVER MAN er en forestilling om at stå midt i orkanens øje: At være ung og føle livet mase sig på fra alle sider med indtryk, forpligtelser og forventninger – ikke mindst fra én selv. Og i dette kaos, skal man så vælge: Skal jeg grine, græde, flygte eller bare give los?

I et næsten sort rum vælter historier, musik, lyde, angst, glæde og støn ud i hovedet på publikum. 12 højttalere, 6 subwoofere og en helvedes masse ledninger udgør scenografien, og i samspil med de to skuespiller skabes en teaterforestilling i surround sound.
Larm, lyd og poesi. Depression og ekstase. En hyldest til livet, hvad det så end er.

Idé og produktion: Teater Graense-Loes, premiere: 5/5/2010, Københavns Musikteater

Ord: Caspar Haarløv